Trods kulde, is og snevejr viste en første humlebi sig i Højrup Kirke. Den 14. februar! Den var forbavsende stor. Næsten en meter! Verdensrekord! Det lykkedes Hans Madsen at indfange den. Med kamera. Vi ser den midt i fotoet. Også Obelix kom! En heks, en vampyr, en fe…! Tro det eller ej: Selv en snemand vaklede ind i Højrup Kirke og sang med i koret!
Foto: Hans MadsenOg så fik enhver i kirken piraternes og Gorm den Gamles guld. Store gyldne mønter blev kastet ud fra prædikestolen og delt ud i våbenhuset. De var fyldt med lækker mælkechokolade...
Så hørte vi om Gorm den Gamle. Han ville vide, hvad Gud var værd. En præst kom og fortalte ham, at den kristne Gud var mere værd end alle vikingers og piraters guld til sammen. Hold da op! råbte Gorm den Gamle, den Gud kan jeg li’! Derfor kom kristendommen til os i Danmark. Den blev indført i år 960 af ham med den blå tand - Gorm den Gamles søn.