Højrup kirke
Sejltur med Arnums største skib 4. juli 2010 kl. 10.30 ...
... på egnens højeste bakketop.
I dejligt solskinsvejr blev der festet først med gudstjeneste og senere med kirkespisning i forlængelse af kirkeskibet.
Danmarks meteorologer havde to dage i træk advaret. Regn! Høj kuling!! Tordenbyger!!! Men Solvejg Madsen sagde: "Rolig, rolig!" Hun mente, et højere sted havde besluttet sig for andet vejr. Hvem havde ret? Hammeren faldt om søndagen. Rettidig til gudstjenesten viskede en usynlig hånd nattens sorte regnskyer ud på himmeltavlen. En glad sol stod op og favnede os med sine stråler. Da vi efter gudstjenesten kom ud af kirkeskibet via "landgangsbroen" - våbenhuset -, smilede verdens lys til vores sogn.
Sikke en solstrålehistorie!
Højrup Kirke var blevet forlænget med stole og caféborde i en stor bue omkring indgangen. I ly af kirkens gamle mure og træer kunne vi frit vælge mellem lys og skygge. Peter Petersen ville sidde i solen. Peter Smidts barnebarn Anne... foretrak skygge. Alle ønsker opfyldtes. Og nu blev der serveret ægte sømandsspise.
Et veloplagt selskab på næsten et halvt hundrede kirkegængere (inklusiv en førerhund) havde nydt at høre orgelmusik, salmer og Jesus’ Bådprædiken (Lukas 5,1-11). Mange af de fremmødte fortsatte med mad og hygge i lys og skygge. Der var pyntet op med skønne muslingeskaller og sneglehuse. Nogle havde samlet dem ved havet. Og så, ja så bugnede cafebordene med landgangsbrød - belagt med alt hvad hjertet begærer: slagterens hjemmelavede leverpostej, hamburgerryg, æg, røget laks, rejer ... Lækkerierne fandt vejen til munden - også brødene med fine oste, peberfrugt og saftige røde jordbær til vegetarer. Der var sommerfeststemning over hele selskabet. Glade hænder greb til glassene med perlende æblecider og kølig squash. Solen strålede og vi skålede. Lyset blinkede og vi klinkede, og der blev råbt skål for Højrup Kirkeskib med ønsket om at det må holde sin gode kurs fremover.
Udover at spille orgel havde organisten klaret indkøbene, og dygtige hænder havde tilberedt masser af mad til fællesspisning, sørget for fordeling og servering, sodavand og affaldsspand, sol og stol... At alt gik så godt, skylder vi virkelig dem, der støttede op og gav en hånd med det praktiske - både i himlen og på jorden! Det var så fint, at Anne Margrethe Bruun kørte andre til Højrup Kirke - kirkebilen var på ferie -, og at Gerda Hostrup og Kirsten Hansen lavede alle de velsmagende landgangsbrød. Vi siger tusind tak for den vidunderlige hjælp!
Mange brikker måtte falde på plads. Gudstjenesten skulle gå op i en højere enhed. Derfor kiggede vi på "kirkeskibet" i lyset af Jesus’ Bådprædiken, Peters fantastiske fiskefangst på Genesaret Sø og det efterfølgende landgangsbrød. Bl.a. Jesus i egen person, biskop Niels Henrik Arendt, Kristian Feddersen og Solvejg Madsen havde hjulpet med at virkeliggøre ideen. Jesus sagde: "Jeg er livets brød!" Biskoppen godkendte valget af evangelieteksten. Kristian Feddersen fortalte om rigtig gode sandwich. Solvejg Madsen kom med fine opskrifter på landgangsbrød med nybagt brød fra Arnum Bageri...
Selv om Højrup Kirkeskib står urokkeligt fast og stille, sejler det! Det sejler os fra jul til påske. Fra dåb til konfirmation. Og videre over tidens flod til guldkonfirmation... Sikke et skib! Vær med om bord! Når vi gribes af budskabet, er skibet i stand til at nå alle tiders højeste mål og sejle vores hjerter og tanker hen imod verdens og evighedens allerstørste magt.
I gudstjenesten hørte vi om, at Vorherres ord søsætter en verdensomspændende flåde af kristne kirkeskibe. Efter fiskefangst-underet og bådturen siger Jesus til Peter: "Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker!" Straks kysser Peter sit arbejde farvel og bliver ”menneske-fisker”.
Sådan giver Jesus sin kristne kirke dens sande indre og ydre mission: "I skal fange mennesker - både i jer selv og i jeres næste!" Det oprindelige ord hos Lukas er græsk og lyder "antropous". Det kan også oversættes med "menneskehed". Det peger direkte på Skaberens allerførste ord, som omhandler os. Gud siger: "Lad os skabe menneskeheden!" (1 Mosebog 1,26). Mennesker og menneskeheden hører sammen som kristne og kristenheden. En kristens opgave er at fange mennesker og at "fange" dem med kærlighed. Kristne der kun elsker kristne er ingen kristne. Skaberen og Jesus sidder i samme båd med samme mål. Og vi har så lov til at være med om bord! Som Peter siger vi et stort JA til den guddommelige plan! Kan vi klare det? Ja, vi kan - med Guds nåde! Så er vi i stand til at være med i Guds store menneskehedsplan - både inde i hjertet og ude i verden. Så vil Gud skænke os sit største under: Så lader han kirkeskibet sejle ind i havnen med os.
Og dér står han som sagde: "Jeg er livets (landgangs)brød!" Han råber "Skib ohøj!" Han vinker os til sig. Han giver os lov til at sætte benene på evighedens sikre fastland. For nu slås landgangsbroen ud, så vi kan gå over den og ind i himmeriget.
