Jubii, nu er Højrup Kirkekor i gang igen!
Piger fra koret venter foran præsteboligen. Lige om lidt skal de ind og synge.Den 25. august 2010 startede koret og mødte op med masser af frisk energi og lyst til at synge. I løbet af det nye år 2010-2011 mødes de hver onsdag i præsteboligens konfirmandstue fra kl. 15.15 til kl. 16.30.
Frem over vil nogle fra koret synge med til gudstjenesterne om søndagen og en gang om måneden deltager hele kirkekoret i gudstjenesten. Det bliver virkelig godt. I det næste halve år ser kirkekoret frem til at skulle deltage i et stort anlagt korstævne i Sønderborg. Her vil inspirerende lærekræfter stå parat til at lave en skøn og lærerig dag for vores kirkekor, som vil være sammen med en masse andre kor.
Højrup Sogn har et altid oplagt og energifyldt kirkekor.
Kirkekoret er her så småt ved at starte. De begynder altid med at varme op, laver udstrækningsøvelser, stemme-gymnastik og så synger de ellers løs på salmerne til den kommende søndag og synger også andre skønne sange.
Fire glade piger fra koret, som lige har sunget for kirkegængerne. Efter julen 2010 starter et nyt år for kirkekoret, hvor der kommer flere nye sangere til. Blandt andet nogle minikonfirmander, som elsker at synge. Og måske er vi så heldige, at der også er nogle drenge, der begynder i det nye år!
Kom og syng med i Højrup Kirkekor!
Efterhånden er vores kor i Højrup Kirke blevet rigtig gode til at synge. Så gode, at vi synes, I skulle komme og høre os!!!
Vi synger med ved de fleste gudstjenester; men hvor der i gudstjenestelisten står ”med kor” prøver vi at samle hele koret nede i kirken.
Vi øver (og hygger) os hver onsdag fra kl. 15:15 i præstegården i Arnum. Du er velkommen, når du er færdig som mini- / juniorkonfirmand – altså fra ca. 10 år og opefter. Tidspunktet vil eventuelt blive justeret lidt efter jeres skolegang og jeres øvrige fritidsaktiviteter.
Desuden planlægger vi i efteråret at deltage i et korstævne, altså en hel dag sammen med andre børn og unge, der godt kan lide at synge.
Vi ses
Organist og korleder
Christian Budde – tlf. 28 93 92 06