
|
|
Mads Hvolbæk Carstensen Rani Danielsen Kamilla Gadeberg Evald Michael Krohn Jensen Sanne Johansen Sofie Larsen Emil Madsbjerg Tonny Lerup Møller Chalotte Herbst Nielsen Katja Sørensen Rasmussen |
|
Onsdag aften den 25. august 2010 mødte ca. 150 konfirmander og deres forældre fra Højrup, Gram og Fole sogne op til fælles konfirmandstart.
Fælles konfirmandstart 2010 i Menighedshuset.Først var der forklaringsgudstjeneste i kirken efterfulgt af møde i Menighedshuset, hvor der blev informeret om den kommende konfirmationsforberedelse. Mange konfirmander gav udtryk for, at de glædede sig til at starte. Og præsterne så frem til at lære de nye konfirmandhold at kende!
Konfirmander og forældre laver kors - august 2010.
Hvad er konfirmation
"Konfirmation" betyder "at bekræfte". Når man skal konfirmeres, skal man med et "ja" bekræfte, at man kender til den kristne tro. Det kommer man først og fremmest til ved at gå i kirke. Over de 9 måneder, man går til konfirmand-undervisning, skal man derfor i kirke mindst 10 gange.
I skal blive "professionelle" kirkegængere, og I skal vide, hvad der sker ved en gudstjeneste, og hvordan man opfører sig i en kirke!
Desuden skal man som konfirmand også lære at orientere sig i Bibelen, og vi skal tale om, hvad det er for en Gud, vi kender i Jesus Kristus.
Du kan også se Fader Vor og Trosbekendelsen. Dem skal I kunne udenad, så begynd bare at øve dig nu. Og husk, kun flittige elever vil blive konfirmeret !
Hvad betyder konfirmation
Konfirmationen blev indført af Christian den Sjette ved en forordning af 13. januar 1736. Konfirmation betyder "bekræfte". Konfirmanderne kommer ved konfirmationen op én ad gangen og bliver overhørt i den kristne tro. Der vil være en mikrofon, så alle kan høre barnets svar. Præsterne overvejer dog, om de flittigste af konfirmanderne kan nøjes med at sige trosbekendelsen i kor.