Psssst, jeg kender en hemmelighed,
hvisker Paulus. I Kristus brydes grænserne mellem folkeslagene ned! I ham er
vi ikke mere jøde eller græker, ikke mere fra Arnum, fra Fole eller fra Gram!
Sådan! Og så hvisker Paulus: Psssst, jeg kender en anden hemmelighed! I
Kristus brydes grænserne mellem kønnene ned, for i ham er vi ikke mere mand
eller kvinde! Sådan! Og så hvisker Paulus: Psssst, jeg kender en tredje
hemmelighed! I Kristus brydes de sociale grænser ned, for i ham er vi ikke
mere rig eller fattig, ikke mere herre, slave, dronning, købmand eller tigger!
Sådan! Dét er, hvad vi kalder frelse! I Kristus bli’r du ikke stjerne for en
aften. I Kristus bli’r du stjerne for en hel evighed – et megaliv uden
grænser!
Vi skal være ét legeme i Kristus. Vi
ved jo alle, hvad Paulus taler om: En forfærdelig blodprop sætter en grænse i
vores årer. Så dør vi. Det vil vi ikke ha’! Nej tak! Grænser er
dødsensfarlige! Det er det ene. Det andet er, at grænser er livgivende. Der
skal være grænser mellem de enkelte celler og væv, ellers falder de sammen.
Hvad er nu rigtigt? Grænser eller ej? Både og, både og! I forhold til dårlige
indflydelser skal vi lukke grænserne, ligesom vi smækker døre og vinduer i,
når det hagler! Men når det gælder det hellige, gode, sunde skal vi frisk og
frejdigt springe hen over alle grænser. Væk med dem! Her kan vi med glæde slå
alle bomme op! Sådan får vi liv! Sådan bliver vi raske! Sådan vil Kristus ha’
det!
Anne
Marie Nande