Kors hvor er du dejlig!

"God morgen!" råbes ved Fole, Gram og Højrup Kirker.

Fødselsdagsfarver hilser på os, røde-hvide som nadverens brød og vin. Men hov, hvem er det, der hilser? Kig på flaget. Det hvide kors er den hvide Krist. Sådan sagde man i gamle dage. Den hvide Krist på Dannebrog er det første, vi ser, når vi kommer til gudstjeneste. Allerede i 960 lå Harald Blåtand på knæ foran den hvide Kristus på Jellingestenen.

Gudstjenesten starter, når vi ser Dannebrog, der vil danne bro! Som en profet peger korset på himlen, Guds hjemsted. Det minder os om vores himmelske forbindelse. Eller som Grundtvig mente: Vores sande borgerskab er i himlen! Korset peger dog også nedad. Som et vejskilt var det oprindelige kors stukket i jorden. Det minder os om vores jordforbindelse og skrøbelighed. Men! Den hvide Krist breder også armene ud. For at favne os alle. Selv fjenderne. Han velsigner, samler og danner bro i alle retninger.

Hvad ville være tilbage uden korset? Et stykke stof - rødt som blod! Men den hvide Krist på flaget skal ikke rødme, skamme sig over os og forsvinde! På Jellingestenen ses Danmarks allerførste Jesusbillede. Siden da peger det hvide kors på vores kristne kærlighed. Den vil overskride alle grænser - selv de nationale, ja endda dødens grænser. Hos Shakespeare blev Hamlet skolet i Luthers Wittenberg. Den bedste uddannelse som fandtes! Men ups, så vender prinsen tilbage til Danmark og kalder dødens rige "det land hvorfra ingen vandringsmand vender tilbage"? Har Hamlet pjækket fra timerne? Kristus kommer jo tilbage fra de døde! Kristus! Og vi med ham! Dét er det enestående i Påsken! Alt handler om den hvide Krist. Om at vi er med-lemmer af hans store livsfællesskab. Det store legeme, som Gud vil skabe i sit billede på den blå planet! Menneskeheden! Skaberen vil den store enhed, der overgår alt nationalt og holder sin stærke hånd over vores forskelligheder. Han siger: "God morgen, Menneskeheden!" Kors og godt!

Med kærlig hilsen
Anne Marie Nande
© Webdesign: BS