Fra nord til syd, fra vest til øst,

vi fejrer alle sammen høst!

Hvorfor synger vi så højt i september? Hvorfor pynter vi festligt med neg, korn og solsikker? Hvorfor bærer vores minikonfirmander frugt og grøntsager til alteret?

Fordi vi takker for de gode gaver fra vores gode haver! Gulerødder! Æbler! Pærer! Blomster! Frugterne strømmer ind i kirken fra Arnum, Højrup, Tiset, Gram, Enderupskov og Fole. Fra Tiset og Gram kommer også lækre økologiske kartofler. Der flyves kivi’er ind fra New Zealand. Citroner rejser til os fra Spanien. Ikke at glemme appelsiner. Endda en genert ananas fra Hawaii kan finde på at dukke op i kirken. Der kommer fine, flotte frugter fra alle verdenshjørner!

Hvor mange gartnere og landmænd har ikke bøjet ryggen, for at købmanden kan fremtrylle grøntsager og frugter. Hver eneste er en gave fra Jahve. Og Jahve er jo navnet på vores himmelske Far. År efter år skænker han os et nyt høst-mirakel! Alligevel kommer livets under stadig bag på en! Gud sår ordet. Ordet bliver til virkelighed. Dét er det afgørende! Derfor slås det fast som hele skabelsens grundlov – allerede på første bibelside. ”Planter og alle slags træer, der bærer frugt, skal være på jorden!” Sådan befaler Gud.

Og se, jorden adlyder globalt. Hele jorden bliver til en frugtbar planet. Her og nu med kirkebladet i hånden befinder vi os på den eneste levende frugt i universet. I hvert fald i vores del af verdensrummet. Med god grund har man kaldt både en kartoffel, et ingridmarieæble og vores planet for et ”æble”. Sådan sagde man i gamle tider. Nogle af vores forfædre så universet som et ”træ”. En smuk ide. Og når hele vores kosmos er et træ, så vokser der jo en saftig frugt på det! Et blåt æble! Vores planet! Sådan et mytisk budskab er godt nok svært at bære for voksne. Et barn derimod kan sagtens bære ”jordæblet” – endda på én finger! Ligesom Veronica på fotoet. Guds søn vidste det godt. Han sagde ”Hvis I ikke bli’r som børn, kommer I slet ikke ind i himmeriget!” Barnet viser vejen! Eller som Kaj Munk si’r i ”Ordet”: Barnet er frelse! Vores forstand er for klog til at bære så tunge ting. Der er endda præster, provster, biskopper, der ikke vil gå ind for Guds globale æble! Men Vorherre ser dem! Og så sender han et sødt barn til præstegården. Barnet tager hele vores blå planet i favnen og løfter den op! Dog kun fordi en stærk far står usynligt bag træet og hjælper. ”Min byrde er let!” si‘r Jesus. Han bærer os alle. Og for ham er det den rene barnemad! I fremtiden må vi løfte hele kloden. Så planeten bliver et sundt og saftigt æble med masser af liv. Jo mere vi er med, jo mere er vores himmelske far med os!

Anne Marie Nande

Højrup sogn ◊ Tlf. 74 82 62 85 ◊ Sitemap ◊ Opdateret 04.11.11