SKIB OHØJ !

”Hvad er det, der sejler og sejler uden at rokke sig?” spurgte minikonfirmanden. – Præsten tænkte så det knagede. ”Det aner jeg ikke.” – ”Det er da kirkeskibet,” sagde minikonfirmanden, ”det sejler os fra dåb til død og står alligevel stille!” – Præsten var paf. ”Nååå sådan! Jamen, hvad sir du så til en sejltur på søndag?”

Næste søndag var minikonfirmanden med om bord. Præsten fortalte om et vidunderligt skib af klippesten, som sejlede ind i evigheden uden at flytte sig en millimeter. Allerede de gamle vikinger sendte de døde på en sidste sejltur. Når en af de store gik bort, begravede de ham sammen med høvdingeskibet. De lavede også stensætninger, der dannede omridset af en båd. Sådan lod de deres døde sejle af sted. Senere blev nogle af vores kirkeskibe bygget lige oven på vikingernes stenbåde – bl.a. i Jelling. I hele verden blev der søsat en flåde af kristne kirkeskibe. De hedder Fole Kirke, Gram Kirke, Højrup Kirke…

Skibet i Fole Kirke.

Kirkeskibet sejler under bjergprædikenens varme sol. Jesus siger: Jeres himmelske far lader sin sol stå op over gode OG onde … Så vær da som ham! (Matt 5,45-48). Aha! Guds sol står op over delfiner OG hajer! Over hele kloden! Guds sol er global! Med sit globale blik gjorde Jesus sig til bytte for de snæversynede. De skjulte sig i kærlighedens klæder, men i virkeligheden indsnævrede de den globale kærlighed. Vogt jer for disse hajer i delfinskind! De har ingen fremtid hos Gud, derfor vil de også æde vores fremtid. Som piratfisk river de bid for bid ud af vores altomfattende kærlighed.

Som i himlen, således også på jorden! beder vi fadervor. Som med Guds himmelske sol, således også med vores kærlighed på jorden! Vores kærlighed skal stå op over gode OG onde! Kirkeskibet skal sejle os ind i Guds frelsende kærlighedssol, som står op over både det in - dividuelle, lokale, regionale, nationale og overnationale – altså over hele menneskeheden!

Kære Gud, TAK, fordi du skænker os mere end den jordiske sejlads fra fødsel til død! Hvor livets bølger løfter os op for bagefter at lade os falde ned igen. TAK for vores vidunderlige krydstogt ud over Jyllands, Europas, jordens og dødens grænser hen imod salighedens havn! Derhen, hvor rum og tid ikke indsnævrer! Hvor år og alder ikke trykker! Hvor sygdom og lidelse ikke piner! Hvor din røst og din trøst varmer! Og i havnen står du så! Du breder dine arme ud, råber Skib ohøj! og tager imod os med glæde!

Efter gudstjenesten gik minikonfirmanden ud gennem våbenhuset. ”Kirkeskibet var din idé!” sagde præsten og gav ham hånden. ”Tak for hjælpen!”

Anne Marie Nande

Højrup sogn ◊ Tlf. 74 82 62 85 ◊ Sitemap ◊ Opdateret 04.11.11