Præstens side

Sognepræst:

Anne Marie Nande
Grønvang 1, Arnum
6510 Gram

Tlf.7482 6285
Send email Anne Marie Nande

Portrætfoto af Anne Marie Nande

                 Jul og hjul

Kom ind i varmen! Verdens største fest hilser dig velkommen. Husk, den ægte vare fås kun i Guds hus. Derfor! Det starter lørdag. Derefter holder kirken søndagsåben. Og så mandagsåben! Gudstjeneste! Gudstjeneste! Gudstjeneste! Med verdens herligste helligdagstilbud! Juleaften, 1. juledag, 2. juledag! Vær med! Ordet "jul" minder om det hjul, der drejer rundt. Tag et stykke tråd og lav et hjul. Se på trådens ende! Det er pludselig begyndelsen! Som Jesus siger: Den sidste skal blive den første, og den første skal blive den sidste! Månen, Jorden og de andre planeter drejes af Guds ord. De vender tilbage med stor magt. Det røber noget om Guds ord! I begyndelsen står Skaberens store ord til os: Lad os skabe menneskeheden, så den ligner mig! I slutningen vil Vorherre komme over skyerne og sige det samme igen. Vores tro på Jesus' genkomst lever op til skaberordets indre logik!

Det starter helt nede i en stald. Et lille barn fødes i nattens mulm og mørke. Det bringer det glædelige budskab. Det siger: Jeg er livets brød. Ja, og vi er brødets krummer og melpartikler. Brødet er hjørnestenen i den daglige kostcirkel. Giv os i dag vort daglige brød! Giv os i dag vor daglige Kristus! Dav, Jesus, du er livets brød! Kom og gør os levende! Du siger: Jeg er livet! Ja, vi tror på dig og vi trænger til liv! Til et bedre liv! Til et liv som er så sundt, at det varer evigt! Døden er fra synden. Synden er fra djævlen. Altså er døden fra djævlen. Men den, der bringer liv, er fra troen. Troen er fra Gud. Livet kommer fra den levende Gud, og derfor bringer Jesus liv. Til Lazarus. Til enkens døde søn i Nain. Til sig selv ved opstandelsen. Jesus bringer også os et bedre liv. Det store åndelige hjul ved navn "jul" snurrer rundt, og snart viser Frelserens glædelige budskab sig højt oppe på toppen! Vær med! Hør verdens største livshistorie i adventskransens og juletræets stråleglans! Juletid er jubeltid! Hele himlens livsglæde og sundhed er på vej til dig! Rigtig glædelig jul!

Anne Marie Nande

Besøg af præsten

Jeg kommer gerne på besøg, så ring eller lad mig det vide på anden måde, hvis du selv eller en anden gerne vil have besøg. Det gælder naturligvis også sygehuset. Ønsker nogen hjemmealtergang, så er de også meget velkommen til at træffe aftale herom.

© Webdesign: BS